Sundhed for børn og unge i Holbæk Kommune blev etableret i 2016 og omfatter sundhedspleje og tandpleje med en fælles overordnet områdeleder. Som afdelingsleder bliver du en af vores tre afdelingsledere, som alle refererer til områdelederen. Holbæk Kommune er en kommune med ca. 70.000 indbyggere, hvor vi leverer tandpleje og sundhedspleje til ca. 15.000 børn og unge.
Som afdelingsleder indgår du i arbejdet med at udvikle sundhedsområdet for børn og unge generelt. Vi arbejder derfor tværfagligt og ikke kun nødvendigvis med egen faggruppe. Samtidig vil du, som vores nye afdelingsleder, have det primære ansvar for det sundhedsplejefaglige område. I denne sammenhæng vil du have ansvar for den sundhedsplejefaglige udvikling og kvalitetssikring samt den daglige personaleledelse i tæt samspil med den øvrige ledergruppe.
Vi har i kommunen et særligt fokus på tidlig forebyggende opsporing og indsats. Du får derfor en vigtig opgave i forhold til at udvikle det bedst tænkelige sundhedsplejefaglige tilbud i en tid med nye opgaver og færre ressourcer. Samtidig får du en vigtig rolle i arbejdet med at integrere brugen af sociale medier, som en del af det samlede sundhedstilbud til børn, unge og familier.
Vi forestiller os, at du som vores nye afdelingsleder er sundhedsplejerske eller har en anden relevant sundhedsfaglig baggrund. Du har en relevant lederuddannelse og det vil være en fordel, at du har ledererfaring.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn. Lønnen vil blive fastsat efter dine kvalifikationer.
Ansøgningsfristen er den 15. maj 2017
Ansøgningen vedhæftes eksamenspapirer, evt. udtalelser fra tidligere arbejdspladser og anden relevant dokumentation.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:
Områdeleder Hanne Kromann, tlf. 72 36 55 76 eller mail hankr@holb.dk
Afdelingsleder Aisha Chaudry, tlf. 72 36 26 01 eller mail aisch@holb.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=c6297057)
Der er 1 ledig stilling