Holbæk Kommune er organiseret efter kerneopgaver, herunder “Alle kan Bidrage”. Læs mere på https://www.holbaek.dk. Afdelingen “I job og uddannelse og integration” har fire teams med hhv. forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere og to teams med integration.
Vores kollega har fået nyt job. Vi skal derfor bruge en ny kollega, som vil bidrage til borgerens vej tilbage i job. Vi søger en erfaren jobkonsulent, der har et godt kendskab til arbejdsmarkedet særligt inden for følgende a-kasser Magisternes, FOA, Frie Funktionærer og Min a-kasse, da det er samarbejdet med disse A-kasser, som vi mangler en kollega til.
Det er ikke en forudsætning, at du kommer med kommunal erfaring, men det er en fordel, at du har erfaring med beskæftigelsesområdet og arbejdet med forsikrede ledige. Vi forventer, at du er faglig kompetent og har erfaring med at hjælpe borgere i job, evt. fra arbejde i et Jobcenter, a-kasse, 2. aktør eller lignende. Du skal være indstillet på, at langt den væsentligste del af din arbejdstid går med samtaler med borgerne, herunder fællessamtaler med a-kasserne.
Som jobkonsulent skal du bl.a.
– arbejde målrettet og virksomhedsrettet for at bringe borgerne i beskæftigelse
– informere om mulighederne på det lokale arbejdsmarked
– give sparring til jobsøgningsstrategier
– vejlede til valg af relevante kurser/faglig opkvalificering
– rådgive om uddannelser og efterfølgende jobåbninger
– informere om virksomhedspraktik og løntilskud som jobsøgningsredskaber
– sikre at lovgivningen overholdes
Vi forventer at du som jobkonsulent tager ansvar for at ledige borgere hurtigst muligt kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Du skal via jobrettede samtaler afdække borgernes kompetencer og eventuelle opkvalificeringsbehov samt motivere og engagere borgerne i deres jobsøgningsforløb. Sideløbende udvikler vi metoder og igangsætter projekter med særlig fokus på udvalgte borgergrupper, f.eks. unge og langtidsledige.
Du har erfaring med gældende lovgivning og kan arbejde rutineret i administrative systemer. Vi bruger WorkBase og Acadre. Du har gode kommunikations-/samarbejdsevner og har mod på en travl arbejdsdag. Du er selvstændig og fleksibel i forhold til planlægning og opgaveløsning, når hverdagen udvikler sig anderledes end forventet.
Vi har løbende fokus på faglig udvikling. Vi forventer, at du sætter egne og andres kompetencer i spil.
Ansættelse sker på overenskomstvilkår.
Yderligere oplysninger kan fås hos jobkonsulent og teamkoordinator Lene Jørgensen tlf. 72 36 78 32 eller afdelingsleder Anita Kjeldsen tlf. 72 36 12 32.
Ansøgningsfrist søndag 25. juni 2017.
Der indkaldes løbende til samtaler.
Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 26. juni 2017.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=52382294)