Pædagoger – Bispehøjens Børnegård

Grundet øget børnetilgang og kollega der går på pension, søger Bispehøjens Børnegård to pædagoger på 37 timer.

Bispehøjens Børnegård er en del af Børnedistrikt Holbæk By og er placeret i den østlige del af byen.

Du kan læse mere om børnehuset på vores hjemmeside www.dagtilbudholbaekby.holbaek.dk/

Vi søger to kollegaer, der kan indgå i vores team og sammen med os, fastholde og igangsætte hverdagens mange aktiviteter og tilbud med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring.

Vi kan tilbyde:
En engageret personalegruppe der både fagligt og personligt brænder for deres arbejde
En mangfoldig og engageret forældregruppe
Et børnehus der bygger på gamle og gode traditioner med plads til nytænkning
En inkluderende tilgang til børnene som bl.a har stor betydning for de børn vi har på specialplads
Vi forventer at du:
Er uddannet pædagog
Er fleksibel og kan arbejde både selvstændigt og for fællesskabet
Vil være med til at skabe en hverdag for børnene, der er tryg, men samtidig udfordrende. En hverdag der er struktureret og samtidig fri
Vil være med til at fastholde faste og forudsigelige rammer og samtidig sikre at børnene kan udfordre og udforske deres omverden
Kan arbejde for at børnene gradvist lærer at tage ansvar
Har forståelse for at børn lærer i et fællesskab og der skal tages hensyn til, at børn lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo
Vores motto er: Retfærdighed er ikke at alle får det samme, men at alle får det de har brug for.

Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 31. maj.
Vi forventer at afvikle samtaler i uge 25.

For begge stillinger er der ansættelse 1. august 2017.

Der indhentes børneattest ved ansættelse. Løn og ansættelsesforhold i henhold til BUPL´s overenskomst.

Der er mulighed for en rundvisning efter aftale. Har du spørgsmål i forhold til stillingen, er du velkommen til at kontakte Trine Viltoft på 72366404.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=210a930c)
Der er 1 ledig stilling

Ansøg nu

Job

Firma

Holbæk Kommune

Kontaktperson

Trine Viltoft

Telefon Nummer

72366404

Adresse

Kanalstræde 2 4300 Holbæk

Ansøgningsfrist

maj 31, 2017