Socialrådgiver søges til Holbæk Kommunes Ungeindsats

Er du socialrådgiver og kunne du tænke dig at arbejde med unge mennesker på vej mod voksenlivet?

Ungeteamet søger nye kolleger, så er du socialrådgiver eller socialformidler og har du erfaring med myndighedssagsbehandling indenfor børne- og ungeområdet, så er det præcis dig vi leder efter.

Ungeindsatsen er en del af kerneområdet “Uddannelse til Alle Unge” i Holbæk Kommune. I Ungeindsatsen har vi samlet alle myndighedsopgaver og tilbud på uddannelses-, social- og beskæftigelsesområdet med det formål at yde en tværfaglig, uddannelsesrettet og helhedsorienteret indsats for alle unge, som har afsluttet folkeskolens 9. klasse og indtil de fylder 30 år.

Ungeteamet består af 8 sagsbehandlere, en socialfaglig konsulent og en juridisk teamleder. Vi overtager arbejdet med den unge efter 9. klasse. Med den unges uddannelsesplan som løftestang støtter vi op om den unges trivsel og udvikling med det formål at sikre, at den unge fastholdes i uddannelse.

Ungeteamet rummer et fantastisk hold medarbejdere med masser af humor og en stor faglig ballast. Den samlede sociale kapital er stor, og vores fælles kendetegn er et godt sammenhold, et stort engagement for de unge vi arbejder med og et fælles mål om at gøre en forskel for de borgere, der af forskellige årsager har brug for vores bistand. Vi tror på, at det giver mening at kombinere socialområdet og uddannelsesindsatsen, og derfor kommer du til at jonglere med begge dele i et styrket, tværfagligt samarbejde med vores tætteste samarbejdspartnere, som er SSP, UU, Ungebehandlingen og et stærkt udfører-korps.

Vores arbejde tager udgangspunkt i servicelovens regelsæt for unge under 18 år, og dine konkrete arbejdsopgaver vil bestå i sagsbehandling, rådgivning og vejledning, mødeledelse, udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og sociale handleplaner.

Hvis du søger stillingen i Ungeteamet forventer vi, at du:
Er uddannet som socialrådgiver eller socialformidler
Har erfaring med myndighedssagsbehandling
Er robust og har interesse for at arbejde med og gøre en forskel for de unge
Du skal kunne arbejde selvstændigt og være opsøgende på tværfaglig opgaveløsning og samarbejde
Har kendskab til servicelovens bestemmelser om børn og unge
Det er en fordel, at du har kørekort.

Vi kan tilbyde:
En plads som medspiller i et engageret team med en stærk faglighed
Introduktion og løbende kvalificeret tværfaglig sparring
Afvekslende, spændende og komplekse arbejdsopgaver, der kræver, at du tør tage ansvar, skabe indflydelse og at du har evne til at netværke bredt
Gode kolleger
Stor faglig udvikling
Løn iht. gældende overenskomst
Praktiske oplysninger:

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Vi har flekstid, men daglig telefontid mellem 8.30-10.00, hvor du skal være til rådighed på telefonen.

Arbejdssted: Seminarieparken 2, 4300 Holbæk

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte teamleder Lisbet Daugaard på tlf. 7236 7976 eller socialrådgiver Diana Helene Nielsen på tlf. 7236 3769.

Ansøgningsfrist er den 18. maj 2017. Vi forventer at afholde samtaler den 23. maj 2017 og forventet opstart er den 1. juli 2017.

Ansøg nu

Job

Firma

Holbæk kommune

Kontaktperson

Lisbet Daugaard

Telefon Nummer

72367976

Adresse

Kanalstræde 2 4300 Holbæk

Ansøgningsfrist

maj 18, 2017