Kommunen arbejder med tæt inddragelse af ålaug og interessegrupper, og det er særligt vigtigt, at du er god til at kommunikere med forskellige interessenter, primært bestående af lodsejere, typisk landmænd, landbrugsorganisationerne og de grønne organisationer samt nabokommunerne.
Har du lyst til at være med til at sætte dit aftryk på vandløbsadministrationen i Holbæk Kommune – både bag skrivebordet og i gummistøvlerne – med administrative opgaver, vandløbsopgaver “i marken” tilse entreprenørers grødeskæring, oprensning etc. , kommunikation, udarbejdelse af nye regulativer og projektrelaterede natur- og vandreguleringsopgaver, så ser vi frem til at se en ansøgning fra dig.
Hvem er vi?
Holbæk Kommune ønsker at kommunen opleves som en helhed når vi møder borgere og virksomheder. Det stiller store krav til vores evner til at være i dialog med hinanden og vores omgivelser
Vores afdeling hedder Virksomhed og Miljø og vi holder til i et åbent kontorlandskab ved Holbæk havn med udsigt over fjorden.
Virksomhed og Miljø har 22 medarbejdere og en bred opgaveportefølje.
Foruden vandløbsområdet arbejder vi også inden for områderne virksomheder, landbrug, jordforurening, grundvand, affald, badevand, og spildevand.
Den enkelte medarbejder er primært tilknyttet ét team, men kan også indgå i øvrige opgaver på tværs. Lysten og evnen til at finde nye veje samt arbejde service- og helhedsorienteret er højt værdsat.
Vi ønsker en kollega med stærke faglige kompetencer inden for vandløbsområdet og gerne flere af afdelingens arbejdsområder. Vores nye kollega motiveres af udfordringer og dialog, er rummelig, giver plads til andres holdninger og brænder for at yde en god indsats for borgere og virksomheder.
Kompetencer hos den ideelle kandidat
Solid erfaring med myndighedsrollen på vandløbsområdet fra tidligere beskæftigelse
Dygtig til at kommunikere skriftligt og mundtligt og til at indgå i konstruktiv dialog
Naturvidenskabelig baggrund, men uddannelse er ikke afgørende
God til at samarbejde, at arbejde selvstændigt og at få afsluttet opgaverne
Godt humør og sætter pris på det sociale
Sans for at navigere i en politisk styret organisation
Trives med at arbejde med opgaver, som til tider indeholder interessemodsætninger og konflikter
I besiddelse af kørekort
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtidsstillinger og vi ønsker stillingerne besat i løbet af august 2017.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal sendes senest den 23. maj 2017.
Den første samtale holdes fredag den 9. juni og eventuel anden samtale tirsdag den 13. juni.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=16174a8a)
Der er 1 ledig stilling